Mikrolån er hjælp til selvhjælp for fattige over hele verden

Opfinderen af mikrolånet, den indiske dr. Muhammed Yunus, vandt Nobels fredspris for sin opfindelse i 2006, og hans idé er i dag en udbredt måde for hjælpeorganisationer at hjælpe fattige mennesker på fode igen.

Yunus’ idé

Idéen bag mikrolån er såre simpel: En fattig person låner et lille beløb af en stat, organisation eller virksomhed. Pengene bruges så af den fattige som startkapital i vedkommendes egen lille virksomhed, som eksempelvis kan lave landbrugsprodukter, tøj, tilbehør til sko eller noget helt fjerde. Når virksomheden begynder at give overskud, betales lånet tilbage med renter.

Mikrolån har mange fordele: For det første hjælper de fattige mennesker til at komme ud af deres fattigdom ved at give dem en mulighed for at tjene egne penge og blive økonomisk uafhængige. For de tandet lærer de fattige mennesker om kapitalismens logik, så de bliver bedre til at begå sig i den globaliserede verden. For det tredje er det meget muligt, at de små lån bliver en god forretning for dem, der yder lånet – selv om dette ikke er den primære hensigt.

Efter Yunus

I den seneste tid har der rejst sig en voldsom kritik af mikrolånene, fordi de påstås at fange fattige mennesker i bundløs gældsfælde i stedet for at frigøre dem fra fattigdom. Denne påstand fik for nylig fornyet vind i sejlene, da flere journalister mente at kunne dokumentere den.

Imidlertid er sandheden den, at risikoen for gældsættelse altid har været en indbygget del af Yunus’ model for mikrolån, selv om denne risiko i praksis er til at overse. Hele pointen er, at lånene er så små, at eventuelle tab for långiveren er uden betydning, og at gælden derfor ideelt set skal eftergives, hvis det viser sig, at den fattige ikke kan få sin virksomhed op at køre. Det er alle dog ikke enige i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *