Køb billige træpiller fra Tyskland og spar penge på momsen

Forleden dag læste jeg på en anden blog, at man kan købe billige træpiller fra Tyskland, og når der kan spares penge, er jeg naturligvis altid interesseret. Jeg satte mig derfor til at undersøge sagen, og jeg har nu regnet lidt på det, og det er altså ikke småpenge, man kan spare på at købe billige træpiller fra Tyskland. Det har i hvert fald givet stof til eftertanke herhjemme, og vi går og leger lidt med tanken om at køre til Tyskland i weekenden.

Det er nemlig sådan, at hvis man vil spare penge ved at købe billige træpiller fra Tyskland, så skal man selv tage til grænsen og hente dem eller få en fragtmand til at gøre det. Til gengæld får man træpillerne til en moms på kun 7 %, og det er lige til at overkomme sammenlignet med de 25 %, vi betaler i DK.

Jeg har dog læst, at det kan være en god ide at bestille træpillerne på forhånd, så man ikke kører forgæves, så det skal man huske at gøre, hvis man har planer om at benytte sig af tilbuddet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *