Foredrag med konsulent har hjulpet vores arbejdsplads helt enormt

Hvad er god ledelse? Jeg var til et meget spændende foredrag den anden dag, som fik mig til at overveje dette en ekstra gang.

En god leder kan måske være svær at definere, men vi kender allesammen til dårlige ledere. En leder, der ikke er opmærksom på effekten af sin egen kommunikation, er ikke en god leder. Det lærte jeg til foredraget.

Det foredrag, jeg var til, tog udgangspunkt i vores egen leder (som var til stede), men jeg er sikker på, at andre kan bruge det også.

Forestil dig en leder, som er enormt dygtig i sit felt. Det er ledere som regel, ellers ville de ikke være kommet så højt op i systemet. De har formodentlig – og forhåbentlig – en passion for netop deres firma og deres branche. Det er forståeligt, forventet og rigtig vigtigt.

Problemet opstår – som det gjorde hos os – når den meget arbejdsomme leder, forventer samme arbejdsindsats fra sine ansatte. På vores arbejdsplads har der været nogle tvister, hvor medarbejdere har følt sig tvunget til at arbejde over uden bedre betaling eller anden form for anerkendelse. Løsningen har været dette foredrag, hvor en konsulent udefra har åbnet vores øjne for hinandens behov.

Vi blev præsenteret for forskellige scenarier, som vi alle kunne relatere til, og det var så op til os i publikum at komme med løsningsforslag. Dette satte gang i konstruktive diskussioner mellem ledere og medarbejdere og også medarbejdere i mellem. Foredragsholderen var i stand til at undgå destruktiv konflikt og med påmindelsen om, at man skal huske at fokusere på det positive frem for det negative, var han i stand til at vise os, at vi sagtens kan løse vores problemer selv. Det var faktisk et rigtig godt foredrag, som har fået stort betydning for arbejdspladsens velfærd og succes.

En tanke om “Foredrag med konsulent har hjulpet vores arbejdsplads helt enormt”

  1. Ja, det er altid godt at gå til et foredrag eller to, for sandheden er, at man som regel altid kommer hjem med nogle gode råd, som man rent faktisk kan bruge til noget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *