Jeg er verdens dårligste til at pakke ind i julepapir

Lige siden jeg flyttede hjemmefra har jeg troppet op juleaften hjemme hos mine forældre, og fået min mor til at pakke alle mine gaver ind i julepapir da jeg virkelig er dårlig til at gøre det selv. Der ville nemt gå en hel tape rulle hvis jeg selv skulle gøre det.

På nær selvfølgelig gaven til min mor. Så den gave pakker jeg altid selv ind i julepapir, og da jeg virkelig ikke har lyst til at give min mor en grim pakke så tager det mig altid lang tid før at jeg bare er nogenlunde tilfreds.

Der burde være professionelle indpakkere omkring juletid som ikke kun pakker de gaver ind man køber i en bestemt butik, men et sted hvor man kan komme med alle sine gaver, og så ellers få det overstået på et øjeblik.

Det ville jeg umiddelbart betale gode penge for, og jeg kan dårligt nok være det eneste hankønsvæsen der hvert år slås med kombinationen af gaver og julepapir. Desværre kommer det nok aldrig til at ske, og hvis det gør, bliver det sikkert lige efter at jeg omsider har fundet ud af hvordan man pakker gaver ind.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *