Lækker basar afholdes på Nygaarden under Granhøjen

Jeg er vild med de der gårdbutikker, hvor man bare kan summe rundt i timevis, fordi de har 1000 forskellige ting. Udvalget kan variere mellem rigtig mange ting, og det er jo ikke fordi, at man synes alt er lige spændende – og heldigvis for det. Ellers kunne det godt blive meget dyrt.

Da jeg sidste sommer besøgte gårdbutikken på Nygaarden, som er en gårdbutik drevet af beboerne på Granhøjen, så var jeg så heldig at komme forbi en dag, hvor de afholdt basar. Det var altså ikke bare en helt almindelig dag i gårdbutikken. Der var en masse boder med forretningsdrivende udefra. Det var en fest at gå rundt der og snuse, smage, kigge på det hele.

I dagligdagen er der mere roligt, men bestemt ikke kedeligt. Granhøjens beboere sælger en masse hjemmeproducerede ting og også en del fabrikeret udefra. Det drejer sig om tøj, brugskunst mv.

Nu det er en frugtplantage, så kan man selvfølgelig også få frugt og bær og  deres æblemost er det helt store tilløbsstykke. Efterhånden er der flere og flere der sætter pris på uforarbejdede fødevarer, og sådan en friskpresset æblemost, som smager af æbler er bare så skøn.

Jeg har planer om at tage ned til sommerens basar igen i år, da det var så hyggeligt sidste år. Denne gang vil jeg invitere min gode veninde med, som også synes, at det er super dejligt at snuse rundt på markeder.

Hele Granhøjens virke med alle deres socialøkonomiske virksomheder er jo generelt også rigtig spændende for de fleste at høre om, da det er et stort og vigtigt stykke arbejde, som de foretager sig.

Granhøjen råder over en masse forskellige virksomheder, som de samarbejder med, for at beboerne på Granhøjen kan få et job at passe, som minder om et job de kunne have i det omkringliggende samfund.

De forskellige virksomheder spænder over mange genrer om man så må sige:

  • Hoteldrift
  • Journalistik
  • Håndværk
  • Frugtplantage
  • Køkken/madlavning
  • Dyrehold

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *